Back Quentin Meillassoux Afrikaans كوينتين ميلاسو Arabic كوينتين ميلاسوكس ARZ Quentin Meillassoux Catalan Quentin Meillassoux German Quentin Meillassoux English Quentin Meillassoux Spanish Quentin Meillassoux French קוונטין מייאסו HE Quentin Meillassoux Italian
| Quentin Meillassoux Vestlig filosofi Nutidig filosofi | |
|---|---|
| Født | 1967 Paris,[1] France |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École Normale Supérieure |
| Tilknyttet | École Normale Supérieure Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne |
| Fagområde | Materialisme, Matematikkens filosofi, Realisme |
| Skole/tradition | Spekulativ realisme |
| Påvirket af | Aristoteles, Spinoza, Alain Badiou, Henri Bergson, Gilles Deleuze, David Hume, Stéphane Mallarmé, Martin Heidegger |
| Har påvirket | Ray Brassier, Tristan Garcia |
| Betydningsfulde idéer | Spekulativ materialisme, korrelationisme, factiality, arke-fossil, absolut tid |
Quentin Meillassoux (fransk: [mɛjasu]; født 1967) er en fransk filosof. Han er ansat på Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne, og er søn af antropologen Claude Meillassoux.
Meillassoux er tidligere elev af filosofferne Bernard Bourgeois og Alain Badiou. Badiou, som skrev forordet til Meillasoux' bog After Finitude (Après la finitude, 2006),[2] beskriver hans bog som en introduktion af en helt ny mulighed til en moderne filosofi, en mulighed der er anderledes end Immanuel Kants tre alternativer; kritiscisme, skepticisme, og dogmatisme.[3] Sammen med Iain Hamilton Grant, Graham Harman og Ray Brassier er Meillassoux en af de vigtigste filosoffer i den nutidige spekulativ realisme, der er interesseret i at forsvare filosofisk realisme mod udfordringen fra den post-kantianske kritiske idealisme, fænomenologi, postmodernisme, dekonstruktivisme, eller mere bredt udtrykt korrelationisme.
- ^ "Quentin Meillassoux - CIEPFC : Centre International d'Etude de la Philosophie Française Contemporaine". Ciepfc.fr. Arkiveret fra originalen 8. september 2011. Hentet 2011-09-21.
- ^ Après la finitude. Essai sur la nécessité de la contingence, Paris, Seuil, coll. L'ordre philosophique, 2006 (forord af Alain Badiou).
- ^ After Finitude, ovs. Ray Brassier, Continuum, 2008, forord, p. vii